”Vinderbutikker” detailhandlen Torsten Bo Jørgensen

20 september kl 18.00 – 20.30

Von lûgenhals

Kl. 18.00 – 18.30 spisning

Kl 18.40 – 20.00 foredrag (ca)

Kl. 20.00 – 20.20 spørgsmål

Netværk og farvel

Lær af Vinderbutikkerne - og find din egen succesmodel

På foredraget præsenterer Torsten Bo Jørgensen konklusionerne fra sin nye bog "Vinderbutikker - en guide til glade kunder og god bundlinje". Her fortæller 23 butiksejere fra de danske bymidter, hvordan de helt konkret skaber solide økonomiske resultater hvert år. Det er bagere, cykelhandlere, slagtere, tøjbutikker og meget mere - et bredt spænd af bymidtebutikker, alle i byer uden for København. Bogen rummer også en værktøjskasse, hvor alle butikkernes konkrete tips og tricks er samlet.

 Vi kommer omkring alt fra sortiment, salgshåndværk og oplevelser for kunderne til leverandørsamarbejde, digital markedsføring og rekruttering af stjernemedarbejdere. Det bliver helt konkret og med masser af dialog og inspirerende eksempler, der er lige til at bruge i butikken.  Kort sagt: du får inspiration til at udvikle din egen succesmodel til din butik.

Torsten Bo Jørgensen

Torsten Bo Jørgensen er rådgiver og facilitator i eget firma, BYSTRATEGI. Han har arbejdet med udvikling af små og mellemstore byer siden 2006 – herunder særligt bymidter og detailhandel.

(Gratis at deltage for ALLE også ikke medlemmer)


Fotos fra arrangementet kan blive brugt i vores markedsføringsmateriale og på vores digitale platforme - blandt andet vores LinkedIn-profil og Facebook-profil